Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Sponsorer
    • Grupperådsmøde
    • Bestyrelse
    • Bliv leder
    • Udmeldelse
    • Forældrepatruljen
    • Lejr Dagbøger
    • Spejdernes Lejr 2022
  • Spejdere
    • Familiespejd i Prins Hamlets gruppe (3-6 år)
    • Mikroer i Prins Hamlets Gruppe (6-7 år)
    • Minier i Prins Hamlets Gruppe (8-9 år)
    • Juniorer i Prins Hamlets Grupp (10-11 år)
    • Trop i Prins Hamlets Gruppe (12-15 år)
    • Klan i Prins Hamlets Gruppe (16-23 år)
  • Kalender
    • Gruppens Kalender (Alle)
    • Familiespejd Kalender
    • Mikro Kalender
    • Mini Kalender
    • Junior Kalender
    • Trop Kalender
    • Forældrepatrulje Kalender
    • Hytter
  • Praktisk
    • Spejdershop
    • Pakkelister
    • Placering af Uniforms mærker - DDS.dk
    • Spejderordbog
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder

Spejderordbog

Herunder er der samlet en "spejder-ordbog", der kan hjælpe alle spejder til at forstå alle de forskellige udtryk og begreber i spejderverden.
  • Adventurespejd:
    Udfordrende løb for tropsspejdere – findes over hele landet, året rundt.
    Herunder Dinizuli, som Prins Hamlet Gruppe er ansvarlig for. 
     
  • Afbud 
    Man skal melde afbud, når man ikke kan deltage på møder, ture og arrangementer.
    Afbud til de ugentlige møder kan ske under det enkelte møde i kalenderen. 
     
  • Besnøring 
    Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.
     
  • Bestyrelsen 
    Bestyrelsen består forældre, ledere og gruppens kasserer.
     
  • Bivuak 
    Simpel, midlertidig overnatningssted lavet af rafter og presenning.
     
  • Blå Sommer 
    Fælles sommerlejre for alle grupperne i Det Danske Spejderkorps, der blev afholdt hvert 5. år ved ”Stevninghus” frem til 2009.
    I dag kaldes dette for ”Spejdernes Lejr”, og er for alle spejdere.
     
  • Blå Spejder 
    Spejder i Det Danske Spejderkorps.
     
  • Blåt Medlem 
    Det Danske Spejderkorpss medlemsadministrationssystem, hvor man skal tilmelde sig kurser m.v.
     
  • Bålkappe 
    Tæppe, ofte syet af et gråt hundetæppe, som bruges til at have rundt om sig, når man sidder ved bålet.
     
  • DDS 
    DDS står for Det Danske Spejderkorps. Det er det korps vi er medlemmer af. I Danmark er der 5 spejderkorps.
     
  • Den Røde Tråd
    Ledernes retningslinjer for hvilke aktiviteter og færdigheder der er passende for de enkelte grene. 
     
  • Dinizuli
    Dinizuli er Danmarks ældste spejderløb – måske også verdens?
    Adventurespejd løb, som Prins Hamlet Gruppe har stået for, siden 1943
    Løbet består traditionelt af 5 discipliner som er:  Tilmeldingsopgave, Dag O-løb, Opgaveløb, Gennemgående opgave og Nat O-løb.
    www.Dinizuli.dk
     
  • Division 
    En division er dækker et bestemt område, og består af flere forskellige spejdergrupper.
     
  • Divisionsturnering 
    Weekendarrangement, hvor spejderne dyster mod spejdere fra samme Division.
     
  • Dolk 
    En spejderkniv på max. 12 cm. Spejdere må bære dolk til og fra møde samt på ture og lejre. Dolken skal være beregnet til formålet, og må under ingen omstændigheder benyttes til leg eller forsvar. Spejderen skal have taget knivbevis, før han/hun må gå med dolk.
     
  • Fedtfælde 
    En fedtfælde er et hul som bruges til organisk affald og bruges på lejre.
     
  • Gren 
    Betegnelse for hvilke afdeling i gruppen, man hører til – opdelt efter klassetrin. Der findes følgende grene; Familie, mikro, mini, junior, trop, klan
     
  • Grej 
    Se udstyr.
     
  • Grupperådsmøde 
    Grupperådsmødet er gruppens generalforsamling. Det er her vigtige beslutninger om gruppen bliver taget, og det er her gruppens bestyrelse vælges. Det er samtidig en mulighed for at lære lederne at kende. 
     
  • Gurredam Spejdercenter 
    Prins Hamlet gruppe er tilknyttet til Gurredam spejdercenter hvor Prins Hamlet gruppe, har bygget en bålhytte med 3 store Sheltere
     
  • Hejk 
    En hejk er en vandretur med overnatning.
     
  • Hytten
    Ordet hytte bruges om spejderes 'klubhus'. Det er her de ugentlige møder bliver afholdt, hvis ikke de foregår i skoven eller andre steder. 
    Prins Hamlets Gruppe Hytte ligger på ”Damgården”, Løvdalsvej 83, 3000 Helsingør
     
  • Junior
    Juniorerne er de spejdere, der går i 4.-5. klasse (ca. 10-12 år)
     
  • Knivbevis 
    Færdighedsmærke, som viser at spejderen er uddannet i brug af kniv, Spejderen skal have taget knivbevis, før han/hun må gå med dolk.
     
  • Kompas 
    Bruges til at finde vej. Peger altid mod nord, så man ved, hvilken vej man skal vende kortet.
     
  • Korps 
    Den næstøverste strukturelle inddeling i spejderbevægelsen. Et korps er medlem af den internationale spejderbevægelse, WOSM. I Danmark er der 5 spejderkorps, hvoraf DDS er et af dem.
     
  • Kursus 
    DDS udbyder en række kurser til både ledere og spejdere. Ledere kan tage på ledelseskurser og færdighedskurser som f.eks. fjeld- og førstehjælpskurser. Junior, trop og klanspejdere tilbydes PUF, PLAN og PLUS kurserne samt påskekurser og efterårskurser på spejdercentre rundt omkring i landet.
     
  • Lagenpose 
    Tynd stofpose af bomuld, silke eller fleece, som kan give et par ekstra graders varme i soveposen, eller bruges alene på en varm sommernat.
    også er det nemmere at vaske en lagenpose, end en sovepose.
     
  • Leder 
    En leder er en voksen, som sørger for at deres respektive grene fungerer. Hos de ældste spejdere fungerer lederen primært som sparringspartner på spejdernes egne projekter.
     
  • Liggeunderlag 
    Transportabelt underlag til at sove på. Lavet af skum eller som oppusteligt.
     
  • Medlemsnummer 
    Alle spejdere har et unikt medlemsnummer i medlemssystemet "Medlemsservice". Medlemsnummeret bliver brugt til login, f.eks. når man skal tilmelde sig til et kursus.
     
  • Medlemsservice
    Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere og KFUM-spejdernes medlemsadministrationssystem, hvor man skal tilmelde sig kurser m.v. https://medlem.dds.dk
     
  • Mikro 
    Mikroerne er spejdere i 0.-1. klasse. (ca. 6-7 år)

     
  • Mini 
    Minier er spejdere i 2.-3. klasse. (ca. 7-8 år)
     
  • Move 
    Kursusmagasin som blev udsendes af korpset.
     
  • Mug 
    Krus, som også kan bruges som en lille skål, kan indeholde 3dl.
     
  • Mærker 
    En stoflap der sys på uniformen for at markere bedrifter. Man kan få mærker for at deltage på ture og arrangementer, og man kan få mærker for at opnå færdigheder - f.eks. knivbevis.
     
  • Mødeknap 
    En lille sølvknap, der viser, at man har været til alle spejdermøderne i et helt år, dog tæller det ikke så fravær, hvis man har meldt afbud på grund af skolearrangement/lejrskole.
     
  • Oakcity Rally
    Verdens længste sæbe-kasse-løb, (andre lande kalder det for ”soap-box-car”)
    10 km med en hjemmelavet sæbekassebil.
    Der gives præmie, for hurtigste tid og flotteste bil.
    Oakcity Rally, er for ”mini”, ”junior”, ”spejder”, ”senior”, ”forælder/leder” og ”supersenior” https://oakcityrally.dk
     
  • O-løb 
    Orienteringsløb
     
  • Oprykning
    Når spejderen skifter fra en gren til en anden, kaldes det ”at rykke op”, og sker ofte ved en hemmelig ceremoni på oprykningsturen.
    Prins Hamlet Gruppe, afholder en gruppe weekend, hvor spejder flyttes op til næste gren.
     
  • PA 
    Se Patruljeassistent.
     
  • Patrulje 
    I grenene inddeles spejderne i patruljer. En patrulje er en gruppe på 5-8 spejdere, som arbejder sammen på patruljemøder, grenmøder samt lejre og ture. 
     
  • Patruljeassistent 
    Patruljeassistenten hjælper patruljelederen. Forkortes PA.
     
  • Patruljeleder 
    Leder af en patrulje. - Oftest den ældre eller mere erfarne spejder. Forkortes PL.
     
  • PL 
    Se patruljeleder.
     
  • PLAN 
    PLAN er "PL"-kurser for spejdere i Troppen. Kurserne meget populære, og bliver afholdt i efterårsferien.
     
  • PLUS 
    PLUS er et kursus for seniorspejdere, der findes både PLUS-start, for de nyoprykkede klanspejdere, og PLUS, for dem der har været klan i mere end ét år. 
     
  • PUF 
    Kurser der afholdes for de ældste juniorspejdere i Bededagsferien.
     
  • Rafter 
    En lige træstamme på ca. 10 cm i diameter. Kan være alt fra 1 til 20 meter lang.
     
  • Rygsæk 
    Taske der kan bæres på ryggen. En god rygsæk har et godt hoftebælte. 
    De fleste rygsække til spejdere indeholder 40-60 liter. 
     
  • Sangbog 
    Spejderne har sin egen sangbog. Traditionelt skriver man hilsener i hinandens sangbøger på lejr osv. Vores Sangbog kan købes i "Spejder Sport".
     
  • Sct. Georg 
    Sct. Georg er spejdernes beskytter, og sagnet om Sct. Georg fortælles hver år den 23. april, som er Sct. Georgsdagen. Det er historien om den gode gerning, som er en af grundstenene i spejderbevægelsen.
     
  • Sct. Georgsgilderne 
    En sammenslutning af voksne spejdere og spejderinteresserede, der ønsker at bibeholde kontakten til spejderlivet
     
  • Sct. Georgsløbet 
    Løb for mikroer, minier og juniorer i starten af oktober arrangeret af Sct. Georgsgilderne.
     
  • Senior 
    Se klan.
     
  • Shelter
    Primitivt overnatningssted lavet af f.eks.rafter.
     
  • Sisal 
    Stærk snor, lavet at hamp, som blandt andet bruges til besnøringer.
     
  • Sommerlejr 
    En lejr der afholdes i sommerferien. Sommerlejren er den største begivenhed i spejderåret.
     
  • Sovepose 
    Isoleret pose, som man sover i. :-)
    Sommer sovepose Komforttemperaturerne ned til +5 grader
    Vinter sovepose, Komforttemperaturerne ned til -15 grader
     
  • Spejder Sport 
    Spejder Sport er en kæde af friluftsbutikker som ejes af Det Danske Spejderkorps. I Spejder Sport kan man købe al det nødvendige udstyr, som man skal bruge som spejder.
    der gives typisk 10 % rabat, til spejder med tørklæde på i butikken.
     
  • Spejderlex 
    Et leksikon for spejdere. Her kan man finde information om alt fra knob og besnøringer til navigation og lejrindretning. - Søg på www: Spejderlex på Issuu
     
  • Spejderlommen 
    Betegnelse for de ting en forberedt spejder har på sig. Typisk kan disse ting være i lommen på uniformen: Papir, blyant/kuglepen, sikkerhedsnåle, sangbog, dolk.
     
  • Spejdernes Lejr 
    Stor fælleskorpslig lejr, der afholdes ca. hvert 5. år. 
    2012 i Holstebro, 2017 i Sønderborg og 2022 i Hedeland. 
    Næste lejr bliver afholdt i 2026 i Hedeland, ved Roskilde
     
  • Spejdersnus 
    Et blad som bliver uddelt til de mindste spejdere ca. hver anden måned.
     
  • Storspejder
    Se troppen
     
  • Track 
    Et blad som bliver uddelt til de ældste spejdere ca. hver anden måned.
     
  • Trangia
    Også kaldet Stormkøkken. 
    Primitivt ”komfur”, hvorpå der kan laves mad ved hjælp af sprit eller gas.
     
  • Troppen
    Afdeling/gren for spejdere i 7.-10. klasse (ca. 12-17 år)
     
  • Tørklæde 
    Del af den officielle uniform. 
    Prins Hamlet gruppes tørklæde er grønt med gul kant.
     
  • Udstyr 
    Som spejder skal man have udstyret i orden. Man kan nøjes med en uniform, tørklæde, rygsæk, sovepose og liggeunderlag, men når man bliver ældre kan man hurtigt få lyst til mere - gode vandresko/støvler og et godt sæt regntøj er minimumsudstyr for en spejder.
     
  • Uniform
    Uniformen består af to dele, tørklædet og jakken. 
    Tørklædet udleveres ved indmeldelse, uniform kan købes i SpejderSport. 
     
  • WAGGGS 
    World Accosiation of Girl Guides and Girl Scouts. Verdenssammenslutningen af pigespejdere med 10 millioner medlemmer i 140 lande.
     
  • Wide 
    Kursusmagasin som udsendes af korpset, flere gange om året
     
  • WOSM 
    World Organisation of the Scout Movement, Verdensspejder-organisationen omfatter spejderkorps i hele verden og er stiftet af lord Baden-Powell. 28 millioner spejdere i 152 lande er organiseret i WOSM. Det Danske Spejderkorps er medlem af både WAGGGS og WOSM.
     
  • Årsstjerne 
    Et mærke til uniformen som fortæller andre hvor mange år man har været spejder. 
    Årsstjerne udeles en gang årligt på gruppe weekend.
    Der gives ikke årsstjerner efter det 8 spejder år, herefter ligges 8-tallet ned. 
    Dette symboliserer ”Evighedssymbolet” ∞

 

Kontakt

Prins Hamlets Gruppe
Løvdalsvej 8A
3000 Helsingør
Danmark

40 83 43 28
info@prinshamlet.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo